Akut behandling af et hypokalemisk paralytisk anfald

Submitted by deb on Mon, 05/19/2014 – 21:40

Første skridt:
1. Åndedræts- eller hjerteanfald er mulige
2. Tjek hjerte og vejrtrækning – dilatation i hjertet kan forårsage høj puls og lavt blodtryk.
3. Foretag måling af hjerterytme/EKG.
4. Mål elektrolytter for at bestemme serum K+
5. Giv ilt – blodprøve fra fingeren afspejler måske ikke iltmætningen pga. dilatation
6. Anbring patienten som ved koma for at undgå kvælning.

Paralytiske anfald i forbindelse med hypokalemisk periodika paralyse kan forårsage hjerte- og/eller åndedrætsbesvær eller anfald. Patienter kan være ude af stand til at hoste og kan kvæles i deres eget spyt eller opkast. Kraftige paralyser eller paralyser med hjerte- og åndedrætsproblemer kræver akut medicinsk behandling.

Overvågning
Mål umiddelbart serum K+ og anbring EKG elektroderne. Serum K+ niveauet afspejler ikke altid alvoren i patientens tilstand. Nogle patienter oplever stærk svækkelse og/eller hjertearytmi i forbindelse med mild hypokalemi. Åndedrættet kan svækkes hurtigt og uden varsel. Patienten må ikke efterlades uovervåget. Når patienten er lammet, kan synkeevnen være ramt og gylperefleksen gået tabt. Anbring den paralyserede patient i koma position pga. risikoen for kvælning. De fleste dødsfald i forbindelse med

HypoKPP sker ved kvælning.

Laboratorietests
Muskelfibermembranernes hvilepotentiale hos HypoKPP patienter er altid depolariseret med 5-15 mV i forhold til den normale værdi på -85 mV. Når niveauet af Serum K+ falder, depolariseres muskelfibrene yderligere og er ikke længere stimulerbare. Under et anfald er der typisk, men ikke altid et målbart fald i Serum K+, men hos nogle patienter falder niveauet aldrig under det normale. Johnsen’s serie af provokerede undersøgelser observerede en svaghedsperiode på 11 timer, fremkaldt af en 0,3 mmol/l fald i serum K+, og en total lammelse i 19 timer, fremkaldt af et fald på 1,0 mmol/l. Træf dine afgørelser udfra patientens styrke og hjerterytme, og ikke kun på serum K+ niveauet.

Behandling
Hvis patienten udviser total paralyse i arme og ben, men stadig er i stand til at synke og trække vejret, kan en KCI opløsning gives oralt. 15-30 mmol (for børn 10-15 mmol) med 30-60 min. intervaller. Afgivelsen af stoffer fra KCI tabletter er for langsom. Hvis der ingen synlig forbedring er efter 4-5 orale doser, eller hvis kvalme eller diarre indtræder efter oral KCI, er IV dosering nødvendig. Dette anbefales også ved patienter med akutte paralyser, hjerteanfald, -iskæmi eller -arytmi, samt ved synke- og åndedrætsbesvær.

I en perifer vene er den anbefalede dosis for intravenøs K+ 15mEq (15 mmol) i løbet af 15 minutter, og derefter 10 mEQ/t (10 mmol/t) i en 500 ml opløsning. Fem procents Mannitol er den anbefalede opløsning for IV dosering af K+. Mannitol (som er inaktiv) bør anvendes til opløsningen i stedet for saline eller dextrose, som begge potentielt kan udløse anfald). Glukose må aldrig anvendes. Doseringen fortsættes, til serum K+ niveauet er normalt, og patientens styrke vender tilbage. Hjertefunktionen må bestandigt overvåges under IV dosering af kalium.

Tegn ved hjerterytmen

Sinus bradykardi og ECG tegn på hypokalemi (U bølger i II, V-2, V-3 og V-4, progressiv udfladning af T bølger og undertrykkelse af ST segmentet) kan forekomme, når kalium serummet falder under normalen. Forlængelse af PR og QT intervaller og udfladning af T-bølger forbindes med fremtrædende U-bølger.

Johnsen’s studier af 106 danske patienter med HypoKPP viste to patienter, som udviklede transiente, diastolisk støj under paralyser, og andre, som udviklede en transient, partial a-v blokering. Han beskrev også patienter, som udviklede bradykardi og uspecificerede hjertearytmi under anfaldene.
Patienterne bør holdes under observation flere timer efter, at anfaldene er overstået, da anfaldene kan vende tilbage, hvis de ikke er tilstrækkeligt behandlet.

Danish version of “Emergency Treatment of the Hypokalemic Paralytic Attack” published with permission from Periodic Paralysis International (http://hkpp.org)

Translated by Jesper Veiby and Tammy Lain ([email protected] / [email protected])