*GUIDELINES ved indlaeggelse for Hypokalemisk Periodika Paralyse Patient

Navn & CPRnr

Højde:  cm

Vægt:  kg

Adresse:

Egen læge:

Emergency contact: navn (tlf: )

+ evt personlige assistent og/eller ledsager:

OPMÆRKSOMHED: patienten placeres i aflåst sideleje for at holde luftveje frie/åbne ved anfald. De paralytiske anfald kan hurtigt udvikle sig til lammelse og respirationssvigt.

– overvåg patienten nøje. (Lammede patienter kan synes at være bevidstløse, men er vågne og ved bevidsthed) Tro ikke at patienten ikke kan føle smerte eller høre samtale.

Normalt blodtryk:

Puls:

Symptomer ved anfald:

Alder ved første opmærksomhed på symptom:

Anfalds hyppighed: lette anfald/middel/sværere

Familie historie:

Andre diagnoser:

Kostbehov:

Normal spektrum af K+ når patient er symptomfri:

Måleområde af K+:

Medicinering: (herunder doseringer og timing af doser)

til dagligt:

ved anfald:

Undgå medicin:

Adrenalin, lægemidler der reducerer serum K+

antibiotika, som reducerer neuromuskulær kraft: aminoglykosider (strepto-, Neo-, Kana- og Clindamycin), Makrolider (Erythromycin, Telithromycin, Azithromycin) og Fluoroquinloner (Ciprofloxacin)

Mad- og medicinallergier: 

a) 

b) 

c) 

d)

Smerte behandling:

Kalium tilskud (fast tidsplan for K+)

– overvåg K+ hyppigt. (undgå brug af årepresse om muligt)

Hjerteovervågning og vejrtrækningsovervågning

IV brug: for vedligeholdelse, når kalium er ikke det primære problem. Undgå IV brug hvis tilstrækkelig væske-, medicin- og K+ niveau kan opretholdes oralt.

– undgå glukosedrop, brug fortyndet saltvand.

Generelle anestetika: hos patienter med HypoKPP, hypotermi, hypokaliæmi, natriumchlorid og glucose infusioner samt myotoxic stoffer som succinycholine i OR vil ofte føre til slap muskelsvaghed og åndedrætsbesvær på opvågningsstuen.

Den hypokaliæmi fremkaldes ved operations-fremkaldt stress, der fører til K + optagelse i muskel via frigivelse af catecholaminer, insulin og andre hormoner. Bevar patienten varm og serum K+ på et højt niveau og undgå hyperglykæmi er væsentlige foranstaltninger til at forebygge anfald. Disse patienter bruger længere tid til at komme ud af anæstesi og kan opleve postanæstesiske lammelser og en længere periode med postanæstesisk svaghed. Mens der ikke er nogen standard protokol for anæstesi for HypoKPP-patinter, disse har virket for andre: Propofol, Fetanyl, Versed, Rocuronium og Toradol.

Operations-stuen bør være tempereret: kulde er den primære trigger i alle former for periodisk lammelse. Patienten skal holdes varm under procedurer, både afkøling og overophedning fremkalder anfald.

Lokal bedøvelse: Ingen brug af adrenalin! Lidocain virker inkonsekvent på mange PP patienter og overhovedet ikke for visse patienter. Brug alternativt articaine, bupivacaine eller mepivicaine uden epi.

Bevægelsesfrihed: a) hvis det er muligt sørg for pauser fra elektronisk overvågning (og andre elementer der hæmmer bevægelse) for at med jævne mellemrum gøre det muligt for patienten at bevæge sig rundt for at mindske (og undgå) anfald.

b) hvis sengeliggende jævnligt tilskynde så meget bevægelse af lemmer som muligt fra/i sengen for at afbøde fra svaghed og forebygge blodprop.

Kommunikation: hivs patienten er ude af stand til at tale og kan blinke med øjnene. Brug spørgsmål til ja- og nej-svar. Aftal ”blink en gang for JA og to gange for NEJ.

Danish version of “Hospital Management Guidelines Hypokpp” published with permission from Periodic Paralysis International (http://hkpp.org)

Translated by Hanne Møller. For more information, please contact Tammy Lain ( tamlain AT hotmail.com)